Sådan fungerer det:

1

Vælg gavekortet
Vælg mellem 100-vis af butikker & oplevelser

2

Send gavekortet
Levering på få sekunder via e-mail eller SMS

3

Indløs gavekortet
Indløs gavekortet i butikken eller på webshop

Multimediedesigner Praktik

Huuray A/S søger praktikant til grafisk design

Vi søger en multimediedesigner der har lyst til at indgå i vores unge kreative team på Frederiksberg i København. Så er du igang med at uddanne dig til multimediedesigner, og står du og mangler en praktikplads - så har vi pladsen til dig. 

Som praktikant hos Huuray! vil du få indblik i, hvordan det er at arbejde med grafisk design i en uformel virksomhed med højt til loftet.

Brænder du for at skabe og fremstille ny grafik, kan finde på kreative løsninger, har en stærk strategisk sans og kan samtidig arbejde selvstændigt, er du den, vi har brug for i vores team i Huuray! Vi tilbyder en spændende praktikplads i en virksomhed i vækst, hvor du vil komme helt tæt på alt indenfor grafisk design, hvilket anses som værende fremtiden.

 

De websites vi driver i skandinavien, og sælger vores digitale gavekort igennem:

  • B2C: Sendentanke.dk, Huuray.se, Huuray.no & Huuray.fi
  • B2B: Huuray.com

 

  Profil

Du skal være i gang med en uddannelsen inden for mediegrafik og webdesign. Du brænder for grafisk opsætning af hjemmesider. Du taler/skriver fejlfrit dansk og kan håndtere engelsk som færdighed. Hvis du kan tale/skrive svensk, norsk eller finsk, er det kun et plus. Du skal være struktureret, men samtidig kunne administrere at have mange bolde i luften. Du er udadvendt, initiativrig og kreativ. Du skal være i stand til at løse komplekse problemstillinger. Det forventes, at du er en aktiv medspiller, som kan arbejde selvstændigt og proaktivt kan være med til at opsøge nye opgaver og løsninger på problemer.

 

  Arbejdsopgaver

Du vil primært arbejde med grafisk design og opsætning på hjemmesiden samt billedebehandling og fremstilling af content, målrettet mod at gøre B2C samt B2B kunders oplevelse på Huuray mere indbydende og overskueligt. Dette indebærer udarbejdelse og optimering af hjemmesidens udseende og flow, udvikling af grafisk content i form af billeder og tekst mm. Foruden regulær grafisk design vil du komme til at arbejde med grafisk opsætning af nye landingssider samt udarbejdelse af forskellige former for indhold. Har du evner inden for HTML, er dette kun et plus.

 

 Om Huuray.com

Huuray! er virksomheden som sælger digitale gavekort i Skandinavien. Vi udbyder digitale gavekort til B2C samt B2B kunder og konkurrerer på markedet for gavekort og oplevelsesgaver i henholdsvis Danmark, Sverige, Norge og Finland. Vi samarbejder udelukkende med store nationale og internationale brands.

 

Lyder ovenstående som noget for dig, er du velkommen til at kontakte os.

  • Telefon: +45 70 22 47 00
  • E-mail: job@huuray.com
  • Vi afholder løbende samtaler.

 

 Yderligere information 

  • Ansøgningsfrist: Du kan altid rette henvendelse
  • Hvornår: Fra januar 2019 - normalt praktikforløb
  • Arbejdstid: 37 timer
  • Arbejdssted: Studio 25, Bernhard Bangs Alle 25, 2 sal - 2000 Frederiksberg

 

 Det tilbyder vi under forløbet

  • Gratis frokostordning + Gratis kaffe, frugt, vand & ikke mindst kage 
  • Gratis adgang til trænings/styrke lokale samt bad
  • Fleksible arbejdstider
  • En masse social samvær (bordtennis på kontoret og meget mere)

 

Har du interesse i ovenstående, så send os en mail på job@huuray.com eller ring til os på tlf nr: 70224700. Du kan læse en tidligere praktikants beretning lige her.