Sådan fungerer det:

1

Vælg gavekortet
Vælg mellem 100-vis af butikker & oplevelser

2

Send gavekortet
Levering på få sekunder via e-mail eller SMS

3

Indløs gavekortet
Indløs gavekortet i butikken eller på webshop

Praktik kommunikation

Brænder du for online kommunikation og markedsføring, har du en stærk strategisk sans, har du styr på dine sociale medier, og kan du samtidig skrive til alle målgrupper, medier og mennesker? Så er du den, vi har brug for i vores team i Huuray!

Huurray! søger en studerende til kreativ kommunikation til både print og web, til projektstyring, strategiske kommunikationsopgaver og online markedsføring.

Om os:

Huuray! er virksomheden bag det mobile koncept Sendentanke.dk, hvor man kan give gavekort og gaver over mobilen. Vi gør det nemt at give og indløse gavekort, da det sendes digitalt til modtagerens mobiltelefon.

Vi udvider hele tiden, og derfor søger vi dygtige og engagerede folk til at formidle vores koncept – hovedsagligt inden for online kommunikation.

 

Dine arbejdsopgaver er:

- Udarbejdelse af nyhedsbreve og salgsoplæg

- Udarbejdelse af diverse tekster til brug i vores markedsføring

- Udarbejdelse af pressemeddelelser samt pressekoordinering

- Planlægning og udarbejdelse af direct mail kampagner

- Udarbejdelse af SEO tekster, salgstekster og produkttekster

- Udarbejdelse af koncepter, temaer og tekster til blog

- Udarbejdelse af strategi for synlighed på online medier

- Linkbuilding, google adwords, diverse sociale medier

- Udarbejdelse af nyt koncept

 

Om dig:

- Du er i gang med en uddannelse inden for kommunikation, marketing, PR etc.

- Du brænder for kommunikation og online markedsføring

- Du taler/skriver fejlfrit dansk og engelsk – Kan du tale/skrive svensk, norsk eller finsk er det kun et plus.

- Du er struktureret og kan godt lide at udvikle, optimere og strømline

- Du kan lide at arbejde selvstændigt

- Du er i stand til at løse komplekse problemstillinger

- Du føler dig tilpas med mange bolde i luften

- Du er udadvendt, intiativrig og kreativ

- Du trives godt i en mindre, uformel virksomhed med højt til loftet

- En forudgående kendskab til linkbuilding, SEO og google adwords er kun et plus

 

Vi tilbyder:

En spændende praktikplads i en virksomhed i vækst. Hos os er der god mulighed for at øge ens kendskab til online marketing samt muligheden for at blive en del af et ungt og kreativt team, hvor man til dels har mulighed for at sætte ens eget præg på arbejdsopgaverne. Praktikperioden er ulønnet. Derudover skal praktikperioden kunne være på minimum 3 måneder med en 37 timers arbejdsuge.

Lyder ovenstående lige som noget for dig, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 22 47 00 eller via e-mail job@huuray.com. Vi afholder løbende samtaler.

Du kan læse mere om os på: huuray.com. Vi holder til på Studio 25, Bernhard Bangs Alle 25, 2 sal - 2000 Frederiksberg.